Denne smagning tager dig fra New Yorks østkyst til Californiens vestkyst med stop i Oregon og Washington undervejs. Fire stater med vidt forskelligt klima, geografi og vinkultur – og det afspejler sig tydeligt i glasset.
New York byder på friske, sprøde vine fra kølige egne. Oregon er hjemsted for nogle af verdens bedste Pinot Noir. Washington imponerer med fyldige røde fra de tørre dale inde i landet. Og Californien – ja, det er der de fleste af os mødte amerikansk vin for første gang.
Pris: kr. 180,- pr. person
Tidspunkt: Torsdag d. 27. august 17.00-19.00
Sted: Vinhuset AM Vine, Strandvejen 149, Butik 2, 2900 Hellerup
Dette er en siddende smagning, hvor der også vil blive serveret frisk focaccia og saltede nødder.
Begrænset deltagerantal, så tilmeld dig og din nabo med det samme.
Vi glæder os til at se dig!