Talley Vineyards Estate

Talley, Pinot Noir Rosemary’s, 2021

599,00 kr

Fri fragt over kr. 1.000
Estimeret leveringstid: 1-3 hverdage

Vælg antal:

Måske en af de førende marker i Californien til pinot noir rødvin. Rosemary’s Vineyard er tilplantet i 1987 og er den køligste vinmark som Talley høster pinot noir fra. De gamle vinstokke leverer små klaser med druer i optimal balance. Det er en vin der er meget generøs med sin frugt som ung, men har et flot udviklingspotentiale. Dette er en af de mest elegante udtryk af pinot noir vi har smagt fra Californien. Vinen er lagret 16 måneder på franske fade, hvoraf 37 % er nye. 
Masser af kompleksitet allerede i duften, som bliver bekræftet i smagen. Fadet giver lidt røg, der ligger pænt bagved den intense frugt. Modne jordbær, lidt læder og et strejf af røget bacon spiller med. 

Omtale
94 point fra Vinous "A classy, elegant wine. It's a terrific wine from Brian Talley" 
 

Sikker betaling med:

En flot vin til fuglevildt

” It has been a no-brainer to count Talley as one of the New World’s top producers of Pinot Noir and Chardonnay for years now.” Vinous

En producent der nyder godt af kølige vinde fra havet der blæser gennem San Louis Obispo og gør dette område til det køligste i hele staten. Hos Talley producerer de Pinot Noir med kølighed, luftighed og elegance som kendetegn. Chardonnay med intensitet, finesse og præcision i eftersmagen. Det er vine, der vil tilfredsstille selv den mest kræsne gane.

Talley har arbejdet siden 1982 i Arroyo Grande, hvor de har set ligheder og forskelle fra Bourgogne. En stor mængde af solskin, kombineret med kølige vinde, der skaber den perfekte grobund for energisk pinot noir rødvin. De første vinstokke blev plantet i 1982 og sidenhen har jagten været på de kølige vinmarker, som giver druer i bedst balance.

Brian Talley er i dag tredje generation og fører arven videre. Talley familien har dyrket grøntsager i mange generationer, men det var først i 1982 at de første vinstokke med pinot noir blev plantet, lige ude foran gården. Fra start har Talley nydt godt af køligheden, til at fremstille vine der er blevet flot bedømt i de væsentligste internationale tidsskrifter.

Alle vine fremstilles i dag af druer der kommer fra ejendommens egne marker.

Du vil måske også synes om