Suzor

Suzor, Chardonnay, Menefee, Yamhill-Crlton AVA, Oregon 2020

499,00 kr
Vælg antal:

Chardonnay høstet fra familiens egen mark ved foden af coastal range bjergene. Et klima der minder meget om «hjemme» i Loire-dalen i Frankrig. Der er høstet lige når syre-balancen er rigtig, for at skabe en vin med intensitet. Vinen har lagret 12 måneder på brugte fade. Denne første årgang har kun givet 137 kasser a 12 flasker.

Intens stil, uden at være tropisk moden i frugten. Det er charmerende og kraftfuldt, der hvor perfekt modnet frugt balanceres af nænsomt fadbrug og rimelig omrøring med bundfaldet. Det giver lidt flintesten, samt masser af friske æbler og lidt vanilje til sidst.

90 point Vinous 

Sikker betaling med:

Nyd denne til intense oste, eller ovnbagt fisk

Oregon vine med stærk indflydelse fra Frankrig.

Suzor Wines har taget navn efter grundlæggeren Greg’s bedstemor fra Frankrig. Både Greg og hans hustru Mélissa har stærk fransk indflydelse fra både uddannelse og ophav, som de bringer videre til deres elegante vine. Suzor er en familiegård, hvor Greg er vinmager og Mélissa står for at udvikle brandet.

Greg er vokset op i Californien, hvor han også startede sin vinmæssige karriere. Efter at have trådt sine barnesko i Californien rejste Greg først til New Zealand og sidenhen til Frankrig, for at udforske vinens verden. I Bourgogne fik Greg sin vinuddannelse, inden han slog sig ned med sine bedsteforældre i Loiredalen.

Mélissa er vokset op i fransktalende Canada i Montréal. Den franske indflydelse fik hende til at forfølge sin passion og få en karriere i restaurationsbranchen. Det førte hende til Europa hvor hun arbejdede på toprestauranter i både London og Paris, inden turen gik til Oregon, nærmest ved et tilfælde.

De senere år har Greg og Mélissa arbejdet sammen om at udvikle Suzor i den retning de begge elsker, nemlig elegante friske vine. Suzor arbejder kun med druer fra vinmarker der er dyrket bæredygtigt, uden brug af kunstige sprøjtemidler. I kombination med en minimal intervention i vinkælderen skaber det vine med mange lag og et tydeligt aftryk af hvor de er dyrket.

Du vil måske også synes om