Sbragia

Sbragia, Cabernet Sauvignon, Monte Rosso, Sonoma 2015

599,00 kr
Vælg antal:

Ed Sbragia har været vinmager hos Beringer i 32 år, nu laver han sine egne vine! 

Ed Sbragia har fornøjelsen af at købe druer fra to mindre parceller på denne klassiske vinmark, som ligger højt oppe på bjergskråningen i Sonoma Valley. Marken har været ejet af Mark Martini og hans familie siden 1930erne.

Stor intensitet i flasken, hvor de ekstra år har tilført vinen nogle tertiære aromaer. Sort frugt, læder og skovbund. En vin der smager godt nu, men stadig kan gemmes en håndfuld år.

Vinen er smagt fra fad af The Wine Advocate, men der tildelt 94 – 96 point. ” I can’t wait to see this beauty in bottle!”

93 point Din Vinguide, aug '23. "Dyb med en lang smag"

Sikker betaling med:

Nyd denne til lammekølle eller en oksesteg fra grillen.

Som 3. Generations druedyrker har Ed Sbragia grundlagt familievineriet i 2006. Inden da havde han samlet erfaring som vinmager hos Beringer gennem mere end 30 år.

Med grundlæggelsen af Sbragia Family Vineyards har han udført sin fars og farfars drøm om at etablere et vineri i Californien. Hans farfar kom til Californien i 1904 fra sin hjemegn i Toscana. De første mange år dyrkede han frugter og grøntsager, mens drømmen udviklede sig. Det var først næste generation, Gino Sbragia der plantede de første druer i 1950erne. Som typisk i Californien, så solgte han druer til de store producenter, men havde sine evner i vinmarken.

I dag er næste generation i form af sønnen Adam allerede i gang med at lave vinene på familiegården. Han viderefører nu arven fra de tre foregående generationer, fra vinmarker i både Sonoma og Napa Valley. Adam startede sin vinmagerkarriere som assistent hos sin far hos Beringer og er i dag flyttet ind i familiehuset på vingården. Dette hus blev købt af hans farfar Gino Sbragia i 1941. Så på alle måder lever historien videre.

Sbragia fremstiller vine fra familiens egne 50 acres i Dry Creek Valley, Sonoma County. Derudover høstes der druer fra venners vinmarker i Sonoma og Napa Valley, hvor kvaliteten lever op til familiens ønsker. Stilen vinene fra Sbragia er bredskuldret med stor smagsintenistet. Fokus er på chardonnay, zinfandel og cabernet sauvignon.

Du vil måske også synes om