Rudd Estate

Rudd Estate, Oakville Napa Valley, 2018

2.499,00 kr
Vælg antal:

Dette er visitkortet og flagskibet fra Rudd Estate i Napa Valley. Det bedste der kan høstes i den givne årgang fra de økologiske marker på ejendommen i Oakville. Der tilsættes en anelse cabernet franc for at opnå en lidt højere naturlig syre. Vinen er lagret i 22 måneder på franske fade, heraf godt 50% nye.

Det er en fyldig vin, med stor kompleksitet. Her er fløjlsblød struktur med super modne tanniner, der balancerer den fede modne frugt på bedste vis. En kerne af solbær bærer vinen til den mere komplekse afslutning med urter og blomster.  

Omtale
98+ fra The Wine Advocate, Robert Parker “ A blend of 94% Cabernet Sauvignon and 6% Cabernet Franc, the 2018 Oakville Estate Proprietary Red Wine was aged for 22 months in French oak barrels, 55% new. Deep garnet-purple colored, it sashays out of the glass with flamboyant scents of candied violets, red roses, black raspberries, and fragrant earth over a core of cassis, wild blueberries and Morello cherries with a waft of pencil lead.”

Sikker betaling med:

Et stort stykke kød fra grillen, eller grillede grøntsager med barbeque dressing

Hos Rudd Estate har man fantastisk jordbund, som er beliggende i hjertet af Napa Valley, i Oakville. Her er gammel vulkansk jordbund som giver den rigtige sammensætning af mineraler for at skabe gode sunde druer.

Oakville er byen i midten af Napa Valley, hvor vi finder de fleste af de store navne som Screaming Eagle, Opus One med flere. Hos Rudd er man stolte af at være vindyrkere mere end vinmagere, her passes på jorden med økologisk tankegang. Alt udføres af et fastansat hold, der kender hver enkel mark, parcel og næsten vinstok. Perfektion ligger i detaljen og det har man øje for her på ejendommen. Målet er til enhver tid at udtrykke jordbunden optimalt i flasken.

Leslie og Susan Rudd grundlagde gården i 1996 efter en lang karriere med omdrejningspunkt omkring mad og vin. Grundlæggelsen af PRESS restaurant i St. Helena er et af de mest åbenlyse. Hans hustru Susan har været med på hele rejsen, indtil Leslie gik bort i 2018. Efter hans død overtog datteren Samantha og står i dag for den daglige drift. Samantha er vokset op på Rudd Estate og har arbejdet tæt sammen med sin far. Derudover har hun været i lære på Chateau Margaux og Spottswoode. Hendes kærlighed til vinmarkerne gør at den bæredygtige tilgang er stærkere end nogensinde før.

Rudd Estate består både af ejendommen i Oakville, samt en vinmark i det højere beliggende Mount Veeder område i Napa Valley. Det er cabernet sauvignon der er den dominerende drue, men den står ikke alene her. For Samantha Rudd er det mere udtrykket af stedet der er vigtigt, end blot druens karakter.

Du vil måske også synes om