Evesham Wood

Evesham Wood, Pinot Noir, Le Puits Sec, Eola-Amity Hills 2021

499,00 kr
Vælg antal:

Enkeltmarksvin fra en af de mest berømte marker i Oregon. Dette er Evesham Woods bedste mark, som ligger lige nedenfor vineriet i Eola-Amity Hills. Vinmarken ligger med perfekt eksponering mod solen, så druerne modnes perfekt i dette ellers kølige klima. Vinen er gæret med egen naturlig gær i åbne fade med punchdown to gange dagligt. Vinen lagrer på primært brugte franske fade i 15-18 måneder inden aftapning.

En rolig vin at smage på, hvor frugten sniger sig op af glasset. Det er primært rød frugt, suppleres fint af lidt krydderi fra fadlagringen. I munden er der balance og luftighed på alle parametre. En stor vin, som viser kompleksiteten der kan opnås her.

94 point fra Vinous
93 point fra Burghound
92 point Vinguiden ⭐⭐⭐⭐⭐

Sikker betaling med:

Saftig og frisk vin, som passer godt til milde retter med kylling, eller afkølet til grillet fisk.

Grundlagt af pioneren Russ Rainey tilbage i 1986 da hverken Oregon eller Willamette Valley var begyndt at tiltrække sig opmærksomhed. Nu vil alle være her i smørhullet for god pinot noir på vestkysten i USA. I 2010 blev gården solgt til Erin og Jordan Nuccio der også ejer den biodynamiske vingård Haden Fig. Gennem alle årene har målet med vinene fra Evesham Wood været at fremstille vine med frugt og god kompleksitet. Der arbejdes primært med frugt fra økologisk dyrkede marker i dag.

For at skabe vine med kompleksitet, så arbejdes der med mange forskellige kloner i markerne. Det er primært Pommard og Dijon kloner der arbejdes med, da man mener det skaber den bedste naturlige balance i vinene. Alle vine spontangæres.

Du vil måske også synes om