Kølig grenache er udtrykket her, så langt fra en Chateauneuf-du-Pape, men mere i stil med en kølig vin fra Spanien på samme drue. Næsen byder på en frisk duft af jordbær og sort peber, som danser hen over strukturen som bæres af en fin syre.
Et modstykke til de senere års voldsomme vine fra Californien på denne drue. Her er det letheden der skal spille førsteviolin. Det kølige klima her i Santa Barbara giver Ryan lærredet til at male på. Du skal bare køle vinen lidt ned, hælde op i store glas og nyde den til en saftig svinekotelet.