Band of Vintners lyder som navnet på en legegruppe og det er netop hvad det er. En smagegruppe i Napa med fire vinmagere, en sommelier og to branchefolk. Denne gruppe havde et ønske om at lave en vin sammen, som viste deres fælles interesser omkring cabernet sauvignon fra Napa Valley. Tilsammen har de søgt frugt fra gode bæredygtigt dyrkede marker, flere steder i Napa Valley, for at vise hvad dalen kan.
Hver enkel årgang er sammensat så den viser sig optimalt.
Ganske som man kender det fra de store slotte i Bordeaux, så er druesammensætningen med små varianter, fra år til år. Hvert år er målet balance i flasken, hvor frugten står forrest og bliver understreget af fadets indflydelse.
De syv personer bag vinen er Barrett Anderson, Brennan Anderson, Jason Heller, Cameron Hobel, Dan Petroski, Mark Porembski og Stephane Vivier. Frugten til vinen kommer fra Coombsville, Mt. Veeder og Calistoga.