Illahe Winery

Illahe Winery, Bon Sauvage, Estate Pinot Noir, Willamette Valley, 2019

449,00 kr

Fri fragt over kr. 1.000
Estimeret leveringstid: 1-3 hverdage

Vælg antal:

Enkeltmarks pinot noir fra bæredygtig producent i Oregon. Bon Sauvage betyder "god og vild," i betydning at denne vin er fremstillet naturligt og godt. Vinen er en udvælgelse af fade fra kælderen, hvor Brad og Nathan udvælger de fade, der giver en vin med krydderi og jordet karakter. Vinen er gæret over 24 dage med sin naturlige gær, inden den er lagret i 16 måneder på franske fade. Vinen er tappet med 28 ppm, som er indenfor grænserne for naturvin.

 

Sikker betaling med:

En vin med mere dybde, som kan gå til and, eller fuglevildt.

Illahe er et vineri i rivende udvikling, hvor ambitionerne er store. Heldigvis hænger evner og ambitioner godt sammen, understøttet af fantastiske vinmarker. Senest har ejeren fået godkendt en lokal AVA (American Viticultural Area) Mount Pisgah, Polk County, Oregon som kommer på etiketten fra de nye årgange. Det er en unik jordbund med en kombination af vulkansk jord og gammel havbund, der sammen med det lokale mikroklima er med til at adskille dette område fra naboerne.

Målsætningen hos Illahe Vineyards er at fremstille vine så naturligt som muligt. Der arbejdes primært manuelt i vinmarkerne og ældgamle teknikker bruges, ikke for at være hellige, men fordi man mener at det gør en forskel. Vinmarkerne er certificeret efter flere forskellige bæredygtige standarder som er gældende i Oregon. Der arbejdes uden kemikalier mellem vinstokkene, hvor der plantes for at bevare den rigtige balance. Målet er vinstokke og efterfølgende druer, som er i sund harmonisk balance. Hele vejen rundt tænkes der bæredygtigt, med solpaneler og genbrug af vand i produktionen.

Fokus hos Illahe er på pinot noir, hvor man arbejder med seks forskellige kloner, der alle er med til at skabe balance og kompleksitet i vinene. Det er primært gamle bourgognekloner, men også et par stykker som er rendyrket i USA.
I kælderen presses med en gammel basket-press, som er nænsom ved druerne. Der bruges lidt stilke, alt afhængig af den enkelte vin. Lagringen foregår på primært franske fade. Vineriet er opbygget i tre etager for at vinen kan flyde frit, uden at blive pumpet. Minimal intervention er ikke kun et fancy udtryk, det er en tankegang der arbejdes efter.

Stilen i vinene er luftig med en stor grad af elegance. Nyd Illahe, når du vil have stor drikkeglæde.

Du vil måske også synes om