Dierberg Winery

Dierberg Winery, Pinot Noir, Santa Maria Valley, 2019

399,00 kr

Fri fragt over kr. 1.000
Estimeret leveringstid: 1-3 hverdage

Vælg antal:

Pinot noir fra et af de mest eftertragtede områder i Californien. Her er netop den frugt, som bringer de store smil frem. 

En vin fra Dierbergs egne marker i Sta Rita Hills. Frugten står flot ren og saftig i stilen, med masser af kompleksitet. Fadet understreger fint frugten, uden at overdøve. En vin der er styret af de røde frugtnoter, frisk syre og lav tannin. Nyd denne til en grillet kylling.

 

Sikker betaling med:

En god vin til fuglevildt, eller kylling med bacon.

Dierberg familien har været en af de førende producenter i Sta Rita Hills, siden de flyttede hertil i 1996. Jim og Mary Dierberg kom oprindeligt fra bankverdenen, inden de blev vinbønder i Missouri i 1974. I midten af 1990erne begyndteDierberg at lede efter et sted i Californien, hvor de kunne arbejde med de bedste druesorter fra Frankrig. Først faldt valget på Star Lane Winery i Santa Ynez Valley og så købte de også marker i nærliggende Sta Rita Hills. Dette gav dem mulighed for at arbejde både med bordeaux-druesorter, samt pinot noir og chardonnay.
I 2009 blev det nye vineri færdigt, så man kunne arbejde endnu mere bæredygtigt. Druerne kommer ind på øverste etage og presses der. Derfra bevæger vinen sig ned gennem bygningen, kun med tyngdekraften. Til sidst lagres vinen i de dybe grotter med fade, hvor temperatur og fugtighed er optimal.
Stjernen som logo
Den ottetakkede stjerne som Dierberg bruger som logo signalerer håb, men også naturens balance. Det går igen i alle aspekter af vineriet, hvor vand genbruges og der ikke bruges sprøjtemidler i vinmarkerne. Dierberg kan med god ret kalde sig et grønt vineri, hvor der tages hånd om alle aspekter i det daglige arbejde.
Vinmageren
Tyler Thomas er i dag vinmager på begge projekter og har flyttet hele familien fra Sonoma, for at være med på den spændende rejse som Dierberg familien foretager i disse år. Thomas kommer fra en tid hos HdV, som er et projekt fra Hubert de Villaine fra Domaine de la Romanée-Conti. Hans ønske er at lave vine så sundt og naturligt som muligt.

Du vil måske også synes om